Center for Alexanderteknik

Metoden

Uddannelsen foregår som mesterlære. Dvs. at det væsentlige i undervisningen foregår som direkte vejledning fra læreren. Dette sikrer bla., at den studerende på alle tidspunkter bliver mødt lige der, hvor han eller hun er i sin egen proces.

Metoden er fænomenologisk, idet at der tages udgangspunkt i den studerendes erfaring og forståelse, 'som det er' for den studerende.

Læringen sker gennem at erfare.

At erfare noget nyt, er primært en kropslig oplevelse, som kan forandre og udvikle éns begreber og forståelse. Et af Uddannelsens primære formål er at fungere som et trygt, støttende og inspirerende rum for at gøre sig nye erfaringer og skabe nye begreber.

Objektiv og subjektiv forståelse

Alexanderteknikken er en metode der består af nogle klart definerede begreber og processer der gør at man kan beskrive den objektivt, eller fri fra det personlige. På samme tid er det, i praksis, en fuldstændig subjektiv proces, hvor dybe forestillinger og vaner forandres igennem bevidstgørelse, forståelse og opdagelse af nye muligheder.

Vaner og forestillinger er skabt igennem et livs erfaringer, og er strategier for at håndtere livet. I stedet for at gøre dem forkerte, tilbyder Alexanderteknikken at 'opdatere dem', at finde andre måder at agere eller rumme på, som tager vare på de oprindelige behov der skabte dem, men også samtidig giver nye muligheder, og nye resourcer.

Læringsprocessen stiler dermed imod at den studerende får et stærkt teoretisk overblik over metoden og de problemstillinger vi arbejder med, samt en dyb personlig erfaring med forandrings processe, der gør den færdige Alexanderlærer til en robust støtte og vejleder for kommende elever.

Den praktiske læring

Det bærende element i forløbet er arbejdet med 'hænder på', som er en  kommunikation hvor læreren leverer en subtil sensorisk vejledning af den studerende. Vejledningen er som udgangspunkt rettet mod den helt basale orientering i kroppen, stående eller siddende. Efterhånden inkluderes bevægelser og dagligdags handlinger af forskellig art.

I undervisnings situationen er flere elementer i spil. Læreren giver gennem taktil (med hænder) og visuel (med øjnene) kontakt feedback til den studerendes egen kropslige/begrebslige oplevelse af den givne situation. Samtidig kan læreren henlede den studerendes opmærksomhed på muligheder for mere kropslig hensigtsmæssighed, som den studerende ikke selv har erkendt. Det sker som en kropslig, sensorisk, vejledning, og igennem samtale. Samtalen henleder opmærksomheden på anatomisk hensigtsmæssighed og italesætter kropslige erfaringer.

I gennem uddannelsesforløbet gennemgås forskellige relevante temaer, enten som overordnet temaundervisning eller som undervisnings situationer, der opstår spontant og med relevans til noget praktisk.

I sidste del af forløbet vil der være undervisning af  'kaniner', samt superviseret undervisnings praktik.