undervisning

Alexanderteknikken er en unik metode til en bedre brug af kroppen og af sig selv.


Alexanderteknikken tilbyder en konstruktiv tilgang til mange af de problemer og udfordringer som mange   lever med. Med en præcis forståelse af kroppens mekaniske funktioner, samt en effektiv model til hvordan du kan forandre problemer til resourcer.


En stor del af de symptomer som mange mennesker lider under som; rygsmerter, hovedpine, musearm, problemer i bevægeapparatet, diffuse muskelsmerter mv. skyldes uhensigtsmæssig brug af kroppen. Dvs. at en dårlig kropsholdning med over og/eller underspænding af muskulaturen, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, stress mv. skaber disse og andre symptomer.


Undervisning i Alexanderteknikken handler om at lære dig at bruge din krop,- dig selv! bedre. Til forskel for meget andet træning, sker det igennem at blive mere opmærksom indefra. At din indefrakommende forståelse af din egen krop udvikles, og gamle  vaner og forkerte forestillinger om kroppen afvikles.


Hvis du har  smerter, f.eks i ryg eller nakke!

- vil du lære at forstå baggrunden og årsagen til symptomerne, og igennem præcis vejledning, lære at undgå at fastholde dig selv i de spændinger og mønstre der skaber og opretholder disse symptomer og derved gøre dig fri af dem.


Hvis du vil blive bedre til det du gør, eller søger inspiration til at komme videre!

- vil du opleve kropslige resourcer du måske ikke troede du havde, og derved finde nye måder at gribe dig selv eller dit virke an.


Du er fuldt påklædt i undervisningen, og vil blive vejledt gennem   verbale instruktioner og blid berøring.  Formålet med metoden er hjælp til selvhjælp, så at du efterhånden  på egen hånd kan løse de udfordringer der ellers tynger din krop.


Hvad koster det?

 Første lektion som inkluderer samtale og en grundig introduktion, ialt ca 60 min, koster  650,- 


Derefter koster opfølgende lektioner, af ca 30 min,  400,-

Du kan  som studerende, pensionist eller arbejdsledig anmode om at få rabat.


Hvor længe?, og hvormeget skal du  gå til undervisning?

Behovet er meget individuelt, og varierer, men tænk at du  går igang med en læreproces, og ikke en quickfix løsning.

En typisk model er et forløb over nogle måneder, hvor du går 1-2 gange om ugen.